Har jeg råd til at købe en bil?

Der følger mange udgifter med til det at have en bil. Hvis du går med drømmene om en bil, er det derfor også vigtigt, at du tænker over de mange omkostninger, der følger med. Før du investerer i en bil, skal du derfor lave et budget, hvor du sikrer dig, at du har den nødvendige økonomi. Her i artiklen behandler vi nogle af de udgifter, der vil følge med det at være bilejer.

Bilforsikringen

En bilforsikring udgør en stor andel af de løbende udgifter ved at have bil. Jo dyrere bilen er, jo mere vil du også skulle betale i bilforsikring. Ligeledes påvirkes prisen af din alder, samt hvor mange skader du tidligere har haft. Et godt tip til en billigere bilforsikring er at få et tilbud hos dit nuværende forsikringsselskab, hvor du har dine andre forsikringer. Ved at finde en god og billig bilforsikring, kan der sagtens være et par tusinde kroner eller mere at spare på årlig basis.

Den grønne afgift

Som billejer skal du hvert halve år betale grøn afgift til Skat. Hvor dyr regningen er, kommer meget an på, hvor miljøvenlig din bil er. Har du en meget miljøvenlig minibil, kan du sagtens slippe med under 500 kroner per regning. Hvis du har en stor benzinsluger, kan afgiften sagtens koste adskillige tusinde kroner per halvår. Det er altid en god idé at undersøge prisen på den grønne afgift, før du køber bilen.

Vejhjælp

En udgift som rigtig mange kommende billejere ikke tænker over, er vejhjælpen. Vejhjælp betales som et abonnement, og kan fås fra cirka 300 kroner om året og op. Hvad den endelige pris er, kommer dog helt an på bilen.

Benzin og parkering

Ud over de mere faste udgifter ved det at have bil, følger der også de variable udgifter. Det kan for eksempel være benzin, parkering og bilvask, som du ikke kommer uden om som billejer. Særligt hvis du bor i en større by, skal du forvente udgifter til parkering, hvis du kommer meget de centrale steder. Før du investerer i din nye bil, bør du også prøve at skabe dig et klart billede af dine kørselsbehov. Derved kan du nemt estimere dit benzinforbrug.

Skal bilen finansieres?

Hvis du skal tage et billån, skal du være opmærksom på afdragene på billånet. Det vil være en ny, stor fast omkostning som der skal være råd til i budgettet. Uanset om du skal have en stor eller lille bil, bør du altid få flere tilbud på billån. Forhør dig om mulighederne hos forhandleren, i banken eller hos en online udbyder. Når du ser på billån, skal du også være meget opmærksom på gebyrerne ved lånet ved at kigge på denne sammenligningsside. Det er en post, som rigtig mange låntagere glemmer at kigge på. Du skal også altid være realistisk i forhold til udbetalingen. Det vil være klart billigst for dig, hvis du kan betale de penge, uden du skal låne dem. Kan du ikke det, vil det nemlig betyde, at du sandsynligvis bliver nødt til at finansiere udbetalingen med et forbrugslån, hvor renten godt kan være høj.